Hverdagsrefleksion: At gå i stå

Betydning i den danske ordborg: “Afbryde en bevægelse eller funktion; standse“.
I overført betydning: “Komme eller befinde sig i en situation eller en tilstand, hvor der ikke sker nogen udvikling“.

Det lyder jo i og for sig, ganske tilforladeligt – eller hvad?

Jeg tog mig selv i at kigge rundt i fælleskontoret og mærke min hjertebanken stige. Jeg følte at jeg var gået helt i stå i forhold til alle andre der knoklede løs bag deres skærme. Jeg prøvede desperat at bladre igennem mine forskellige åbne faner og lede efter en arbejdsopgave. Først email, så jobindex, så linkedin, så facebook, så email igen osv.. De andre på kontoret sad med åbne emails, præsentationer og researchede på den ene eller anden måde. Hvad gjorde jeg? Jeg kiggede fuldstændig ud i white-out!

Jeg gik på en måde lidt i panik. Jeg begyndte at scanne to-do listen igennem for opgaver. Hvem kan jeg sende en mail til? Er der nogen der har skrevet noget interessant på LinkedIn? Jeg søgte efter lette opgaver at kaste mig over, så jeg også ville få den følelse, som jeg var overbevist om de andre sad med – følelsen af at udvikle sig.

Tanke: Hvad ville udbyttet være, hvis jeg blot sad med en masse små, selvopfundne opgaver for at have følelsen af at arbejde? Tjooo.. kortsigtet ville min to-do liste synes ret så lang når jeg går hjem idag. Langsigtet, vil jeg ikke være kommet særligt meget længere med min virksomhedsopbygning – måske!.

Mens frustrationen over manglende arbejdsopgaver/fokus steg, så fløj jeg ud til kaffemaskinen for at komme væk fra computeren, med de arbejdsomme kollegaer omkring mig – jeg trængte til luft.
Kaffemaskinen tog sig god tid til at brygge en kop kaffe til mig mens den spillede noget klassisk musik for mig. Imens fandt jeg naturligt min fordybede vejrtrækning frem – dyb indånding og langsom udånding. Der gik det op for mig at det at gå i stå egentlig ikke er en dårlig ting – der er absolut ingen grund til panik. Jeg har egentlig bare afbrudt en konstant bevægelse der har kørt siden kl. 7.30 i morges. En helt naturlig “ånde-pause” efter flere timer, hvor den øverste etage har knaget og braget i forskellige møder.

Vi kan ikke kræve af os selv at være i konstant udvikling/synlig vækst – vi har brug for også at give energi og fokus i retning af vores rødder. Uden solide rødder vil træet på et tidspunkt vælte når det bliver for højt.
Jeg er af den overbevisning at vi må turde at trække stikket, finde hvile i naturlige “ånde-huller” og danne et stærkt fundament med en bred forgrening af rødder. Det er altså også med til at gøre dig stærkere og mere nærværende i din fortsatte synlige og usynlige udvikling.