Kan man stadig kalde det fiske-fobi?

 Kategori Uncategorized

Det er sjovt at sidde og scrolle igennem mine billeder på min tlf. bare for det sidste års tid. Der er intet der, som skulle tyde på at jeg har angst for fisk. Og måske har jeg det heller ikke længere? Det er bare svært at slippe en selvopfattelse jeg har haft i så mange år.

Jeg, Camilla, er hende fridykkeren, der ikke kan lide at opholde mig med fisk, og faktisk får høj hjertebanken bare ved tanken om at skulle ned i noget vand, jeg skal dele med fisk.
Det første jeg husker som udløste denne panikangst, var i en sø lige uden for Odense, hvor jeg dykkede efter krebs. Under et af mine dyk får jeg kigget op – og der stod en KÆMPE (sådan rigtig lystfisker agtigt stort) karpe. Panik-panik, pisker jeg ind til kanten, hvor jeg halsende kravler op og prøver at forklare folk omkring mig hvilken faretruende situation jeg stod i.
Jeg kom ikke i vandet mere den dag! Ikke på vilkår.

Siden da har jeg faktisk undgået at forholde mig til steder, hvor der var mange fisk. Jeg har da været ude at snorkle og se på fisk – på acceptabel afstand. Jeg har ikke kunnet forstå alle de andre der bare måtte i og plaske rundt i noget der i mine øjne, minder om det rene “døds-bassin”. Det har været en kæmpe udfordring for mig når jeg skulle dybde-fridykke, fordi det ligesom foregår i havet. Derfor besluttede jeg mig også for, at jeg måtte gøre noget ved det.

Jeg har prøvet hypnose – det virkede ikke!
Jeg prøvede UV-jagt og fandt en hvis tilfredsstillelse i at pløkke fladfisk ned. Jeg blev lokket med ud at snorkle flere gange af veninder. Men jeg har det bedst så længe jeg er på ca. 20 m vand, så jeg føler der er plads til alle. Sidst men ikke mindst, så har jeg hjulpet mine veninder, der er havfruer på den blå planet, med sikkerhed når de dykker. Det betyder også at jeg har haft mulighed for at vænne mig til at dykke med hajer, fiskestimer og mange andre arter.

Idag dykkede jeg for anden gang selv i Oceanet mens havfrue-Julie sad på kanten med sin søn. Jeg fik fri leg i 5 minutter, hvor jeg nåede til den følelse af: ” Ej lige ét dyk mere – bare ét mere”. 

Jeg tror ikke længere man kan kalde det fiskefobi når man ligger og har de tanker i en tank, fyldt med hammerhajer, zebrahajer, moræner, rokker og alle mulige fisk!

 

Jeg skal stadig arbejde med min ro, mit åndedræt og mine tanker  – men jeg kan rent faktisk være nysgerrig, spændt og opslugt af situationen nu! Det er noget af en rejse….

 

Recent Posts

Kommentar