Første del: Stof til eftertanke

Kl. er 11.40, og jeg er netop løbet under den historiske byport ved Brandenburger Tor i Berlin. Byporten er et symbol på Murens Fald og samlingen af Europa, og i dag markerer den gigantiske port målstregen for Berlin Halvmaraton 2019. Kroppen er smadret, og jeg gnider saltvandet ud af øjnene, mens jeg forvirret griber ud efter en Erdinger Alkoholfrei. Mine tanker fokuserer på smerten og den ikke specielt gode tid, som jeg netop har gennemført løbet i.

Lad mig slå fast, at jeg ikke er eliteatlet, men når jeg deltager i løb, fokuserer jeg altid på at opnå det bedste resultat. Jeg har flere halve og hele maratonløb bag mig, men det er første gang, jeg deltager i Berlin Halvmaraton. Løbet i Berlin var et resultatmæssigt lavpunkt og definerer i høj grad de træningsmæssige udfordringer, som jeg har kæmpet med den sidste tid. Jeg har været forskånet for skader, så udfordringerne har ikke været af fysisk karakter. Et mindset med hæmmende tanker har derimod været en medvirkende årsag til en længerevarende periode uden træningsmæssig fremgang og flow.

Et fastlåst selvbillede

Berlin Halvmaraton var en øjenåbner, som gjorde mig bevidst om den seneste tids udfordringer, der har været begrænsende for min træning. Camilla og jeg drøfter jævnligt de mentale faktorer, som kan virke både begrænsende og frisættende for ens udvikling, og jeg har efter løbet haft tid til at reflektere over de mentale vilkår, som har udfordret mig.

Løb er efterhånden blevet en del af min identitet, og jeg har i flere år anset mig selv som en kompetent atlet på motionistplan. Dette selvbillede bygger på en række gode løbsresultater, som efterhånden ligger nogle år tilbage, og selvom resultaterne ikke har forbedret sig de senere år, har jeg lænet mig op ad rekorderne og ladet dem tale for sig selv. Konsekvensen har været en nedadgående formkurve og dårligere resultater. Man er ikke bedre end sit seneste løb, men selvom talemåden er påfaldende og sand, har min egen stædighed fastholdt et forkert og fastlåst selvbillede, som der ikke skulle pilles ved.

Men hvordan får man vendt en negativ spiral og hjulpet tankerne på vej mod den ønskede ændring? Først og fremmest må man være nysgerrig. Hvis man er nysgerrig på det, man kan lige nu samt det, man kan lære, er der mindre chance for at blive bundet af et låst selvbillede. Mit eget selvbillede trængte til et nuanceret blik, og jeg måtte derfor spørge mig selv, hvordan jeg vil se mig selv, og hvad jeg vil stå for.

Nysgerrigheden er udgangspunktet for at udvikle sin mentale styrke, og hertil benytter jeg en række værktøjer, hvor man guides gennem 4 vejledende skridt. Følg med i næste uge og bliv klogere på, hvordan jeg arbejder med min mentale udvikling, som skal føre mig tilbage på det spor, der er nødvendigt for at forbedre min træning og præstationer. Måske kan du genkende nogle af mine tanker, og forhåbentlig kan du bruge nogle af værktøjerne i arbejdet med dit eget mindset.

Skrevet af: Kent Pilegaard Kristensen